AKF

Erhvervslivets Kulturpris 2026

AKF

Danske Bank er nomineret til Erhvervslivets Kulturpris 2026

Læs interviewet med Adm. direktør Ino Dimsits

Hvilken rolle spiller kunsten i jeres virksomhed?

Kunst er en naturlig del af hverdagen hos AKF. Vi tror på, at de rammer, vi bevæger os i, påvirker både arbejdsglæde, kreativitet og trivsel. Når vi omgiver os med kunst, opstår der energi, inspiration og refleksion, og kunsten er dermed med til at forme den kultur og stemning, vi ønsker i vores organisation.

Vores fokus er særligt på skandinavisk samtidskunst, fordi den taler ind i vores udtryk og værdier: enkelhed, ægthed og nysgerrighed på verden omkring os. Kunsten er altså ikke bare noget, vi hænger op. Den er en del af vores kultur og af den måde, vi møder hinanden på.

 

Hvilken rolle spiller kunsten for jer ledelsesmæssigt?

For mig er kunst en påmindelse om at blive ved med at være nysgerrig. Den åbner for samtaler, som ellers ikke ville opstå, og forbinder mennesker på tværs af fagligheder og afdelinger.

Når jeg står foran et værk, bliver jeg mindet om, at der altid findes flere fortolkninger og det er en vigtig erkendelse som leder. Kunsten inspirerer mig til at lede med refleksion, nærvær og respekt for forskellighed. Den minder mig om, at det er i mødet mellem perspektiver, vi bliver klogere – både som mennesker og som organisation.

Hvad er jeres råd til andre, der vil gøre kunsten til en del af deres virksomhed? 

Se kunsten som noget, der skaber værdi – ikke som pynt. Den behøver hverken være stor eller dyr for at gøre en forskel. Det vigtigste er at vælge værker, der sætter tanker i gang, udfordrer og inspirerer. Når vi tør gøre præcis det, bliver kunsten ikke bare en del af virksomhedens vægge, men af dens kultur.

Kunst kan skabe dialog, nysgerrighed og nye idéer. Den åbner sind og samtaler, og det er netop dét, der gør den så værdifuld på en arbejdsplads.

Hvorfor har I netop valgt at blive fotograferet foran værket af Shane Brox?

Jeg har valgt værket af Mie Oline Kjærgaard, fordi det rummer en styrke og samhørighed, som jeg forbinder med AKF. De seks kvinder står skulder ved skulder – forbundne og selvstændige på én gang. Hver især har kvinderne deres eget udtryk, men tilsammen bliver de til noget større. Det er et værk, der virkelig forener fællesskab og individualitet på samme tid.

Der er en særlig energi i værket, som jeg spejler mig i. Den minder mig om, at vi lykkes bedst, når vi står sammen, men samtidig har modet til at være os selv. Det er netop den balance, vi stræber efter i AKF.


AKF

AKF Holding A/S er et dansk ejendomsselskab med rødder tilbage til 1942. Virksomheden ejer, udvikler og udlejer boliger og erhvervsejendomme – primært i og omkring København samt på Sjælland. AKF driver både nybyggeri renoveringsprojekter.

Besøg AKF